Vores hunde
Emma
Emma er vores første cairn terrier og hun tager sin rolle som ”store søster” i.. Mere…
Freja
Freja, er den yngste pige i flokken.. Mere…
Soffie
Soffie er primadonnaen. Føler sig til tider lidt højere hævet over de andre piger.... Mere…
Valdemar
Valdemar er en skøn lille fyr, der er i stor harmoni med sig selv. Han har klare mørke øjne ..... Mere…
Vores hunde
Vores opdræt af cairn terrier er det der så populært kaldes stue- eller køkkenopdræt. Hvalpene fødes og vokser op i stuerne tæt på os. Hermed lærer hvalpene lige fra starten, hvad det vil sige at leve i en menneskefamilie. Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvordan hvalpene lærer dette. Hos os foregår det systematisk med gradvis tilvænning til mennesker, andre hunde og andre miljøer – også kaldet socialisering og miljøtrænning. Dette lærer hvalpene både som kuld og individuelt.
Hvalpene kommer i menneskehænder hver eneste dag og alle vores voksne hunde deltager i leg og opdragelse af hvalpene. Herved lærer hvalpene at tage imod legeinvitation, give og tage imod dæmpende signaler, samt vige for truende signaler. Samtidig vil hvalpene få udvidet deres horisont ved at gå rundt i huset og lære forskellige dagligdagslyde at kende. Ydermere vil de også, når de er gamle nok komme med ud i haven.
Det vil gøre det nemmere for dem, når de senere flytter til deres nye hjem.
Målet med dette er at hvalpene har en forudsætning for at udvikle sig til en tryg, harmonisk og velfungerende hund.
Når vi har bestemt os for at en af vores hunde skal parres og have hvalpe, sundhedstjekkes hunden ved dyrlægen. Dette for at sikre at hunden er fysisk og mentalt parat til den store opgave det er for hunden at have hvalpe.
Ved udvælgelse af den rette hanhund lægger vi vægt på at han er indbegrebet af en venlig, glad, sund og velfungerende familie cairn. Han skal også have et godt eksteriør og matche hunhunden.
Vores cairn terrier er racetypiske, sunde hunde med en god mentalitet og et godt eksteriør. De sundhedstjekkes ved dyrlægen regelmæssig.
Hvalpene vil ligeledes blive sundhedstjekket af dyrlægen og blive ormebehandlet 3 gange.
Vi har stor interesse for hvalpenes videre liv og vil forsøge at sikre os at hvalpene får de bedste livsbetingelser. Hvalpekøberne er derfor meget velkommen til at besøge hvalpene og morhunden flere gange inden hvalpen skal med hjem.
Vi er ALTID til rådighed hvis du skulle have brug for det også hvis det bare gælder en snak om cairn terrier eller hvad din hvalp nu lige har fundet på
